Unge info

Unge-info er for dig, der gerne vil vide noget mere om opholdsstedet Rosenvænget. I menuen øverst er der de oplysninger, du har brug for. F.eks kan du læse om dagligdagen eller se billeder af de voksne på stedet. Vi har også informationer til dine forældre og sagsbehandleren, der skal hjælpe dig, hvis du skal bo på Rosenvænget.

Rosenvænget er et stort hus, som ligger midt i Holbæk, tæt på uddannelsesinstitutioner og offentlig transport. Der er tre etager og på alle etager er der køkken, toilet og bad. Alle værelser er store og lyse.

Der bor både drenge og piger på Rosenvænget. Hvis du har en kæreste, må denne gerne overnatte på Rosenvænget efter aftale. Der er mulighed for fælles aftensmad mandag til fredag, hvis du er over 18. Er du under 18, er der også aftensmad i weekenderne.

Vi tager på fælles rejser et par gange om året. Sidste gang var vi på Mallorca. Vi kan også lide og stå på ski. Rejserne er frivillige at deltage i.

Du får en vejleder/kontaktperson, som støtter dig i de ting, som du synes er svært. Det kan være; økonomi, madlavning, tøjvask, rengøring og samtaler etc.